Lost Soul – Übermensch (Death Of God) [Osmose/Nordic Metal 2003]

Så er en del af den polske death metal brigade blevet kørt i stilling, og brager sin dødelige last af 12 bomber ned over mine hårdtprøvede ører.

Det er ufatteligt som der vælter overbrutale monstre ud fra Polen hele tiden. Dette er bandets andet album, siden dets fødsel i 1991. Det første har jeg ikke hørt, men lur mig om det ikke ligger i samme rille.

Hurtigt, brutalt og larmende death metal, ikke altid så langt væk fra Vader som man kunne ønske sig. Dog kan drengene her sagtens kalde denne stil deres egen. De bruger en del melodi, til at krydre den sindssyge fart med. Tempoet kører stort set hele tiden på max hastighed, og det fungerer faktisk fint, men jeg drager dog et lettelsen suk, hvergang farten bliver sat lidt ned.

Guitarernes arbejde er meget fedt og melodien som bliver blandet med de hidsige og brutale riffs virker godt og gennemtænkt. Dog kunne jeg godt leve uden de episke stemningsflader som bandet forsøger at implementere i musikken. Vokalen er også fed, ond og møggrum, fedt growl!

Det er ikke verdens fedeste og mest nyskabende skive som Lost Soul her har kreeret. Men de leverer sgu en fed, ond og velspillet gang death metal og det kan man sgu altid bruge. Så hvis meget hurtigt death metal med grum vokal og lidt stemning siger dig noget, så er det med at komme af sted.

VII