Crionics – Human Error (Ways To Self-Destruction) [Empire Records 2003]

Der er for alvor kommet gang i Østeuropa og især Polen strør om sig med nye fede bands. Et af de nye er Crionics. Som her på deres debut skive leverer en monsterblanding af alt det fede fra death metal og black metal.

Der bliver leveret mange fede ting fra guitarerne, ikke alt er lige originalt, men det er hamrende ondt og brutalt hele vejen igennem, og så kan man godt se igennem fingrene med at nogle af riffene er meget genkendelige. Trommerne leverer også blastbeat på blastbeat og der bliver også smækket godt til bækkenerne, det virker sgu altid. Det eneste kritik punkt er triggerne, det lyder sgu ikke for fedt!

Vokalen er en ond sag i black metallens raspende stil, som oser af ondskab og kulde. Den passer peferkt ind i Crionics univers af lynende hurtigt black metal, hamrende brutale death metal og fængende thrash riffs.

Lyden på skiven er ganske fed, hvis vi ser bort fra trommernes plastikpræg. Der er end del kraft bag præstationerne og alle detaljerne skinner klart igennem.

Nu skal alt dog ikke være rosenrødt, bandet har den dårlige vane at levere smukke ting som ødelægger det ellers fede momentum de får opbygget. Enten er det, det ringe lydende keyboard som sætter alt i stå eller så er det et dårligt break eller en dårlig guitarsolo. Det Crionics er bedst til, er til at tordne derudaf, så det ville sgu være fedest hvis de holdte sig til det! Men dette er slet ikke et dårligt debutalbum, det her band har som sgu lyst til at høre noget mere til. Så når der er kommet lidt mere styr på kompositionerne. Og når der er kommet lidt mere originalitet over drengen, så bliver Crionics alt for fede!

VI