Charger – Confessions Of A Man Mad Enough To Live With Beasts [Peaceville/Nordic Metal 2003]

Så er der et nyt engelsk støjrock orkester som er klar til at indtage den internationale scene under stort ståhej.

Charger leverer musik som befinder sig et sted imellem støjrock og den tunge sydstats sludge. Musikken er pisse tung og støjende som ind i helvede. Den tordnende og overforvrængede bas samt de grimme guitarriffs. Står frem som en enorm støjmur, som ikke umiddelbart er til at vælte. Under den tumler trommerne fornøjeligt rundt og skaber mere kaos i kosmos. Midt imellem de hele flyder forvirrede og møg grimme vokaler og leverer de spydige tekster.

Samtidig med at musikken er alt for tung, så er der en frisk næsten punket attitude over musikken. Den attitude løfter musikken et stykke op og sammen med de skiftende tempi, bliver den nødvendige variation skabt.

Produktionen er fucking grim, ultratung og lader lytteren tilbage med et lidt smårodet lydbillede. Det har højst sandsynligt også været planen, for det fungerer sgu perfekt i Charger’s sygelige univers.

Man må sgu tage hatten for denne britiske kvartet, for de har satme leveret en debut fuldlængde med masser af boller. Musikken er tung, støjende, grim lettere kaotisk og vil skræmme flere end den vil lokke. Sådan skal det sgu være, kunstnere med integriteten iorden, denne skive er speciel, den skal sgu høres.

IX