Blood – Dysangelium [Morbid Records 2003]

Selvom det lyder lidt mærkeligt, så er dette mit første møde med dette legendariske tyske band. Det er ikke et møde som jeg har fortrudt, det har faktisk givet mig blod på tanden til at udforske bandets mørke fortid.

Stilen er kompromisløs death/grind af den ondeste skuffe. Guitarerne er nedtunede og virkeligt grimme. Vokalen er grum og rimeligt afvekslende. Trommerne kører derudaf i et malende, men også afvekslende tempo. En af de ting som mange death/grind bands glemmer er at lave afvekslende numre. Det gør Blood ikke. Det er en af de ting som gør "Dysangelium" til et meget stærkt album, numrene kan skelnes fra hinanden.

Derudover har bandet også en meget stærk identitet og deres brug af elementer indenfor death, grind og thrash er fed. Især de fængende thrash riffs der af og til bliver brugt er en fed ting. Men også trommernes afvekslende strukturer er gode.

Alle 21 numre, ja også den ambiente ’Dysangelium’ som slutter albummet af, er fede og byder på alt hvad der er godt ved mørkt death/grind. Bandet bruger afvekslende strukturer på alle felter og det er sammen med de stærke kompositioner, samt de stærke præstationer fra medlemmerne, med til at bygge et suverænt fedt album, dette album burde give genlyd andre steder end i undergrunden.

IX