Switchblade – Switchblade Seremade [Perris Records/VME 2004]

Dette var lidt af en overraskelse, jeg havde aldrig hørt om Switchblade, før denne skive lå i min postkasse. De eneste jeg kendte i bandt var vokalist Ken Anthony, men det var ikke ligefrem for at synge. Og så bassist Carsten Olsen, som styrer bassen i Midnight Blues.

Så det var på med skiven og så ellers få hovedet blæst af. Hårdt pumpet rock n’ roll der ikke lader noget tilbage. Der er fuld tryk på drengen fra start til slut. Beskidt rock med lidt blues lir her og der og med en umiskendelig 80’er duft over sig.

Musikken sidder der med det samme, dog skulle skiven lige have nogle omdrejninger. Før at den mere eller mindre særprægede vokal fra Ken Anthony satte sig fast. Rå som ind i helvede, men manden kan sgu ikke rigtigt synge, men vokalen passer sgu godt til Switchblade’s hårdkogte univers.

Trommer og bas holder rytmen i et jerngreb. Imens guitaren fyrer det ene fede riff efter det andet af, godt blandet op med skrigende solo arbejde. Sådan skal det sgu skæres, der er intet nyt over musikken, men for helvede hvor er det forfriskende at høre, i denne strømlinede tid. Og så alt det energi der ligger bag musikken, der er den samme vilde og fuck jer alle energi, der var at finde på "Appetite Of Destruction". Hvis Switchblade holder fanen oppe, så ender det sgu nok med at "Switchblade Serenade" får samme status om små 20 år.