Mortician – Hacked Up For Barbecue/Zombie Apocalypse [Relapse/Target 2004]

mortician.jpg (8719 bytes)

Disse 2 albums er vel efterhånden at kendetegne som klassikere, indenfor gore/death/grind scenen. De har også været udgåede i et stykke tid, så nu har Relapse besluttet sig at smide dem sammen på en CD. Det er egentligt en udmærket ide, dog er de 2 cover numre af henholdsvis Slaughter og Repulsion, som var at finde på original udgaven af mini albummet" Zombie Apocalypse udeladt. Det er simpelthen på grund af plads mangel, da skiven her løber op i 78 minutter, så det er vel fair nok.

Angående Mortician, så er det et af de bands, som man enten elsker eller hader. Og jeg er godt nok stødt ind i flest der hader musikken. Den står på nedtunet gore/grindet death metal med masser af intro samples fra diverse gore/horror film. Numrene er meget enkle, tunge og simple guitariffs, meget fedt og smadrende basspil. Et monstergrowl der lader noget tilbage at ønske. Og så akilleshælen, trommemaskinen som ikke altid er under fuld kontrol. Når den kører stille og roligt uden bækkener, lyder den meget godt. Men når den leverer smadrende bækkener og blastende trommer, så stinker trommelyden sgu.

Og selvom musikken er skide brutal og til dels frastødende på grund af det lyriske indhold og bandets image. Så er musikken meget fængende på en rå måde, guitarriffene har det med at gribe fat i ens fod, og får den stille og roligt til rocke. Hvis man kan abstrahere fra alle opholdene, som de mange samples skaber og lærer at betragte dem som underholdning, så er Mortician et kanon band. Der kan ikke sættes en finger på deres musik udover trommelyden. Og jo, mange af numrene lyder lidt ens. Men lige meget hvad så får man fuld death/grind valuta får sine penge her. Materialet fra begge udgivelser, som er henholdsvis fra 1996 og 1998, holder også 666% denne dag i dag, Mortician er sgu også tidsløse.

8/10