Carcass Choice Cuts [Earache/Target 2004]
Endnu en best of skive med Carcass, det er ikke første gang sådan en ser dagens lys. Denne skive skulle oprindeligt have været udgivet i 1999, men et dårligt forhold imellem Earache og bandet. Og trommeslager Ken Owens hjerneblødning og efterfølgende periode i koma, gjorde at udgivelsen blev udsat.
Nu er bandet og Earache begyndt at snakke sammen igen. Ken Owen er kommet på højkant og er stille og roligt begyndt at spille trommer igen. Han har også leveret artwork til skiven og Earache har lavet et godt interview med ham.
Hvad byder skiven så på? Der bliver budt på skæringer fra alle bandets 5 skiver, hvoraf de 3 første jo rykker mest røv. Om det er de fedeste numre kan jo altid diskuteres. Jeg synes der er ramt rigtigt godt, selvom man da altid savner lidt her og der. Men skiven her er heller ikke attraktiv på grund af best of numrene. Dem har man jo allerede på original skiverne.
Næ nej, "Choice Cuts" er interessant fordi den indeholder de 2 Peel Sessions bandet var med i 1989 og 1990. John Peel er en berømt engelsk DJ, der har øre for metal. Så i tidernes morgen have han blandt andet Carcass i studiet i BBC, hvor bandet fyrede en gang numre af. Første gang var en kæmpe succes, så bandet blev inviteret igen. Den første omgang er tilgængelig på en EP, men den er naturligvis svært opdrivelig. Den anden omgang fra 1990 er så vidt jeg ved, kun tilgængelig på diverse bootlegs. Men nu kommer der en official udgivelse af dem begge, på en disc. Og skiven her er sgu alle pengene værd på grund af de 2 Peel Sessions, så alt i alt et godt initiativ.
8/10