Tidfall – Nucleus [Nuclear Blast/VME 2003]

Dette er det tredje album fra norske Tidfall, og det første som jeg stifter bekendtskab med.

Deres musik har base i black metallen uden at der er meget black metal over "Nucleus". Den thrashede guitar riffning rykker okay, men bliver dog lidt kedelig i længden. Bassens, næsten, overdrevne pumpen ligger en god groovende bund. Trommer leverer okay spil, men er lige et nummer for kunstigt lydende efter min smag.

Vokalen fra Sorg skal forstille at være en black metal satan, men så ond bliver den sgu aldrig. Den bliver sgu lidt belastende, jo længere man når ind på skiven. Det som åbenbart gør bandet specielt er deres futuriske keyboard. Der bliver leveret finurlige effekter og futurisk lydende keyboard flader. Jeg kan ikke rigtigt høre det specielle ved det, det er jo ikke ligefrem første gang, at det bliver inkorporeret i sådan en sammenhæng.

Der er meget smæk på numrene på "Nucleus" og bandet har også fået en god og fyldig produktion i Aggerhaugen. Men fuck hvor er jeg ved at være træt af at høre denne type, "Vil være ond, men også smuk og fremtidsagtig musik". Der er ikke et gram ondskab eller black metal over dette. Det er bare en gang brutalt symfonisk metal med dårligt lydende trommer og noget futurisk keyboardspil, det holder sgu ikke mange meter.