Necrodeath Ton(e)s Of Hate [Scarlet/Target 2003]
Gamle italienere forgår ikke så let! Det er Necrodeath vel et af de bedste beviser på. Selv efter en godt og vel 10 års dvale, vendte de i 1999 tilbage med den hårdstslående "Mater Of All Evil" og har siden udgivet "Black As A Pitch" og nu denne nye skive "Ton(e)s Of Hate", som er den femte i rækken af svinske udgydelser.
Bandet blev dannet tilbage i 1984 og musikalsk hænger de stadig i sølet fra de glade 80ere. En fed blanding af thrash og black metal er hvad Necrodeath leverer. Selvfølgelig er der kommet lidt nyere influenser ind i musikken. Musikerne er også blevet meget bedre og så har sangskrivnings evnerne fået et hak op ad.
Men når alt det er sagt, så er der 80er stemning over hele linien. Gammel lydende fede thrashede guitar riffs, der flænser ørene. Grim grim og pågående vokal, der ville passe ind i indtil flere tyske bands anno 1985 og fedt trommespil. Dog ville det være fedt hvis en eller anden tog den lille pisse irriterende tam eller hvad det nu er, som Peso altid skal hakke løs på fra ham, det lyder mere specielt end godt.
Lyden på skiven er rå og kraftfuld og passer fedt til musikken. Den er moderne, men lader musikken beholde sit old school præg. Og så er den guitar lyd sgu fed og meget rå og pågående. Endnu en fed skive, uden at være et mesterværk, fra Necrodeath, de leverer den hårdtslående vare uden vaklen.
8/10