The Forsaken Traces Of The Past [Century Media/Target 2003]
The Forsaken er godt et af tidens hårdeste arbejdende bands. Dette er bandets 3. skive på ligeså mange år, og derudover så har de gæve svenskere også spillet en del live.
Mange ting på lidt tid plejer at påvirke kvaliteten på det udførte arbejde, men det kan man ikke påstå er sket her. Næh, tvært imod bandet er sgu blevet bedre. Basen ligger stadig moderne melodisk death metal med et touch thrash. Men derudover er der blevet indarbejdet, næsten episke momenter, det kommer blandt andet godt til udtryk i One More Kill. Bandet har også dykket dybt i stakken med svenske gude bands og indarbejdet en del momenter fra slut firsernes death metal scene, det virker satme også perfekt. Den lynhurtige knivskarpe riffing, iblandet røv tunge grooves og blasts.
De 2 guitaristers forkærlighed for klassiske metal guitarister, kommer også del udtryk i en del, næsten neoklassiske leads. Alt i alt rigtigt fedt guitar arbejde. Trommeslager Nicke Grabowski leverer også en gedigen indsats, helt sikkert hans fedeste i The Forsaken regi. Siden sidste skive er der også blevet indlemmet en ny bassist og han får de 4 strenge til at synge og lyde møgbrutalt. Som altid er kraftværket Sjöholm også på toppen med sin svinske vokal. Varieret og grim og grum som aldrig før, helt kanon.
Endnu engang har bandet været på besøg hos Tommy Tägtgren og han har fået lavet en fed, og lidt atypisk for ham, produktion. Den er meget organisk og lidt old school lydende. Men stadig tight og skarp, godt arbejde.
Det her er uden tvivl The Forsakens fedeste, skarpeste og mest varierede album til dato. Det sparker simpelthen røv fra start til slut, derudover er der masser af tekniske lækkerier. Masser af fede temposkift, breaks og lækkert guitararbejde. Og så byder skiven på gode kompositioner der går lidt væk fra normen. Til sidst kan vi også lige nævne, den fede og meget hårdtslående version af Metallicas klassiker Blackened.
9/10