Draconian – Where Lovers Mourn [Napalm Records/Target 2003]

Dette er debut fuldlængden fra svenske Draconian og første gang jeg stifter bekendtskab, med det 7-mand store band.

Bandet byder på tungt og meget melankolsk doom metal med visse doom/ death influenser og lidt gothic her og der. Som denne slags band, opbygger Draconian nogle helt utrolige store og smukke stemningsflader. Om musikken er tonstung og mørk eller lettere og mere gotisk inspireret, så sidder atmosfæren i øjet.

Vokal arbejdet på skiven er også på toppen. Vi har den utroligt smukke og lettere skrøbelige kvindelige vokal. Den bliver leveret af Lisa Johansson og hun kan virkeligt synge, hold kæft hvor lyder det smukt. På den anden side har vi modstykket. Den grimme mandlige vokal, som spreder uhygge og desperation, den er meget fed og ligger dybt i mixet. Det giver en god effekt og en virkelig fed kontrast imellem de 2 vokaler.

Kompositorisk og musikalsk byder bandet ikke på de store landvindinger. De holder sig til den sikre sti. Og det gør de sgu godt. Der er ikke mange store armbevægelser. Men musikken er fed og giver god bund og stemning. Der er nogle fede guitar ting og det afdæmpede keyboard arbejde er også fedt.

Jeg er blevet meget positivt overrasket over denne skive, ved første lyt er den meget konform. Men den vinder utroligt meget med tiden. Bandet leverer storslåede og flotte stemninger og noget virkeligt superb doom/death og så er den kvindelige vokal satme fed. Jeg har sgu ikke hørt sådan et fedt album indenfor denne genre, siden det sidste My Dying Bride album.