Origin - Echoes Of Decimation [Relapse/Target 200f]
Når man smider en skive i spillen med Origin, kan man altid forvente ypperligt brutalitet blandet med skøn teknik og masser af death/grind. Det var også det som jeg forventede denne gang. Dog var jeg lidt skeptisk over for skivens kvalitet, da trommeslager John Longstreth siden den forrige skive "Informis Infinitas Inhumanitas" havde forladt bandet.
Dog er det første man ligger mærke til når man smækker skiven i anlægget, den ligefremme brutalitet der strømmer ud af højtalerne. Kun afbrudt af sindssyge tekniske guitar lækkerier, mærkelige men meget passende breaks og et tempo uden lige. Her ligger man mærke til at det ikke er Longstreth der styrer trommerne. Trommespillet er ikke så overbevisende, som tidligere, selvom det er udmærket. Dog er det ikke noget graverende, da resten af bandet leverer rigtigt fedt spil, samtidig med at kompositioner og vokal angrebet er alt for fedt.
Et godt varieret og teknisk death/grind album er hvad Origin endnu engang har leveret. Det er ikke et album man bare lige smækker på og så rykker til, skiven kræver nogle gennemlytninger og vokser med de 20 første og så sidder den ellers fast. "Echoes Of Decimation" har ikke helt samme høje klasse som "Informis Infinitas Inhumanitas", men det er ikke så langt derfra. Endnu en smadrende skive fra Origin, dog sætter den ikke helt samme standarder som deres forrige albums, men det er selvfølgelig også svært at blive ved med at bryde grænser. Skiven her er stadigvæk mere end godkendt.
7½/10