Jon Oliva's Pain - Tage Mahal [SPV/Target 2004]


Så er Savatage vokalist Jon Oliva klar med den første skive fra hans Pain projekt. Og man må vel sige at der er nogle forventninger til en skive, fra en mand af hans karat.

Det man først tænker på når man har lyttet skiven igennem første gang, er at det meste minder meget om Savatage. Selvfølgelig er det den store vokal fra Savatage der synger. Men da Oliva også har skrevet al musikken, bærer kompositionerne langt hen ad vejen også præg af mere eller mindre klassisk Savatage. Det er jo slet ikke en dårlig ting og slet ikke når at Pain for det til at lyde så godt som de gør og så har numrene også deres egen identitet og liv.

Musikken er atmosfærisk og oftest storslået og så fylder Jon Oliva's vokal meget i Pain's univers og det er helt berettiget. Han synger rigtigt godt og flot og det er svært ikke at blive revet med i hans historie fortællinger. Desuden bliver han bakket rigtigt godt op af bandet, som leverer masser af fedt musik, som også til tider imponerer. Men højdepunktet er vokalen.

Produktionen på albummet er også i orden. Der er masser af fylde og luft under musikken og instrumenterne ligger godt i mixet. Man bliver ikke sådan lige træt af at lytte på skiven, både på grund af de musikalske kvaliteter, men så sandelig også fordi lyden er behagelig. Vokalens placeringer rundt omkring i lydbilledet kan der heller ikke peges fingre af.

"Tage Mahal" er en meget fed skive som Jon Oliva og kompagni har leveret. Man bliver ikke skuffet over hvad man hører, men får heller ikke noget ud over det sædvanlige, selvom musik af denne kaliber er lidt bedre end den gængse musik. Jeg har fornøjet mig en del med skiven her og kan kun varmt anbefale den til fans af Savatage, selvom dette er mere end Savatage.

8/10