The End – Within Dividia [Relapse Records/Target 2004]

Wauv, det et sandt inferno der møder ens ører, når man drister sig til at smide The End’s nye ofring "Within Dividia" i spillen. Canadiernes komplekse, down tunede metalliske hardcore med grind aspekter er satme en dræber. Både for ører og hjerner.

Tunge guitarer oversmadrede af dissonans ligger et tykt tæppe, af grindende riffs. De hiver og slider i dig, de flænser hvert et lag af dig. De går ind under og huden og efterlader dig blødende på gulvet. Bassen pumper skånselsløst i baggrunden, tung, meget tung. Og igen og igen føler du de tonsende anslag i maven. Alt luften er væk. Når man tror at angrebet er ovre, sætter den skrigende vokal ind. Luft sirener er det rene stilleleg ved siden af Aaron’s vokal. Aggressiv, pågående, frustreret skriger han af lungernes fulde kraft. Og helt bagved smadrer trommerne løs, i progressive og finurlige mønstre, der slår knuder på ens logiske sans.

Hele tiden som man tror at man har knækket ideen, bag kompositionerne. Så dukker der et nyt twist op og man må starte forfra. De syrede breaks, de twistede riffs, den sindssyge vokal. Hele tiden bliver lytteren udfordret, hele tiden bryder alt omkring en sammen. Til tider flyder musikken som sød honning, til andre tider er der 5 hoveder og 8 haler at holde styr på.

Den komplekse og hidsige lyd som producer Pierre Remillard har lavet. Passer perfekt til The End’s langt ude univers.

Et overdrevet kompleks album, med sangstrukturer der kan få selv den mest hærdede problemknuser til at gå i knæ. Til fede fængende stykker, til tider med jazzede indslag, der hænger ved og giver fred i sind. Det er de 2 poler The End hele tiden bevæger sig imellem, og de gør det godt. "Within Dividia" er et tungt album at danse med, men hold kæft, hvor musikken og ideerne geniale!