Houwitser Damage Assessment [Osmose/Superion 2003]
Så er de store kanoner endnu engang kørt i stilling, og snart brager de højt. Det samme kan siges om starten på hollændernes fjerde fuld længde skive, den brager også højt og dødeligt, med sin dræbende old school death metal.
Nu hvor man troede at Houwitser ikke kunne blive tungere og mere ond, efter det forrige album "Rage Inside The Womb". Så skruer hollænderne op for charmen og leverer 8 grimme og nedtunede death metal skæringer. Selv om guitaren leverer de tungeste og twistede riffs, længe hørt. Er variationen af fart god, det bliver serveret blast beats i stride strømme. Masser af knusende tempo skift præger musikken, sammen med de twistede guitar ting og Stans alt for tunge growl. Den mand lyder ond, og samtidigt med at hans vokal er dyb, så ligger den også lavt i mixet og det giver en god effekt.
Sang skrivningsmæssigt er der ikke meget nyt over Houwitser, og det har der i øvrigt heller aldrig været. Det er ikke det, dette band handler om. Det her er 4 fyre, der spiller den metal, de selv kan lide at lytte til, og de kræver respekt! Især når de leverer musikken med den nerve de gør. Hele tiden bliver man revet med af de tunge og fængende riffs. Ryster hovedet stille og roligt i takt med lilletrommens blasten, ja man bliver hurtigt fanget i spindet. Bandet har fat i den helt rigtige indgangsvinkel til den fede old school death metal og har endnu engang leveret en fed gang tråd, der rykker tænder ud. Mørk og dunkel atmosfære er der også meget af, og det er også et plus for albummets holdbarhed. Dog kunne jeg godt undvære nogle af de mange introer/outroer med maskingeværs knitren, men sådan er der jo så meget.
7/10