Deicide – Scars Of The Crucifix [Earache/Target 2004]

Jeg må blankt erkende at jeg havde opgivet Deicide, efter de sidste par alt for svage skiver. Alt op til og med 1997’s "Serpents Of The Light" var toppen af death metal. Men så gik der noget galt og jeg troede ikke på at Benton og drengene kunne rejse sig igen.

Men som lyn og torden udsletter bandets nye udspil, alt tvivl fra de mistroende. "Scars Of The Crucifix" viser et nyt og genfødt Deicide. Spilleglæden og viljen til at levere verdens ondeste omgang death metal er tilbage. Alt på den nye skive er vildere end nogensinde før, og udviklingsmæssigt, burde dette have været opfølgeren til "Serpents Of The Light".

Brødrene Hoffman leverer igen hurtige og smadrende riffs. De bliver spyet ud af højtalerne, det ene ondere end det andet. Asheim bag tønderne har også fået et boost. Og leverer sindssygt mange blastbeats, helt klart en monster præstation fra ham. Og så er vokalen blevet et sindssygt monster, der er svær at hamle op med. Glenn Benton spytter hadet ud, med kæmpe variation, masser af dobbeltvokal og andre fede effekter der alting, lidt ondere at lytte på.

Skiven er indspillet i Morrissound, ligesom bandets forrige skiver. Med Neil Kernon ved roret. Det er der selvfølgelig kommet en kanon lyd ud af. Der er masser af kraft på lyden og der en fin kaotisk kant på udspillet.

Ikke 10 vilde heste ville kunne have overbevist mig om at Deicide ville udgive en skive som denne her. Som skrevet jeg havde opgivet alt håb. Men positive overraskelser er altid gode, især når ens gamle favoritter rejser sig som fugl føniks og endnu engang tager kristendommen ved hornene og rykker den rundt. Dog har skiven ikke den umiddelbare charme og tilgængelighed, som kendetegner bandets første 4 skiver. Men den sparker røv med sin voldsomme vildskab, brutalitet, kompleksitet og had. Deicide er tilbage på krigsstien og har nu endnu en monsterskive på samvittigheden.