Decrepit Birth - …And Time Begins [Unique Leader/Superion 2003]

Når man trykker play, går der en brøkdel af et sekund. Og så bliver man blastet halvvejs igennem stuen. Decrepit Birth giver smæk for skilingerne fra første sekund.

Deres teknisk velfunderede og meget brutale blastende death metal. Spanker lytteren fra start til slut. Det er sjældent at et album, straffer lytteren så meget, som det er tilfældet med "…And Time Begins". Guitar arbejdet er fedt og riffningen lynhurtigt, samtidigt med at de grindende riffs er blandet godt med tunge grooves. Bassen klimprer ondt i baggrunden, den giver altid sit besyv med og kan lige anes i bagkanten af lydbilledet.

Trommerne bliver leveret af wonder boy Tim Yeung. Damn han spiller hurtigt, han blaster det bedste han har lært, det må have kostet nogle lilletromme skind, at indspille den her skive. Der er masser fede breaks og en del udmærkede fills. Dog ville et langsommere pace engang imellem gøre underværker. Det ondeste på skiven er helt hundrede Bill Robinsons vokal, den er satme ond. Dyb og med masser af bund, frustrationerne bliver skreget ud. Samtidigt med at bassist Boyer og guitarist Sotelo bakker ham godt op, med diverse skrig.

Kompositionerne på skiven er meget komplekse og kræver lidt tid. I starten hører man bare blastbeat på blastbeat. Men der gør ikke lang tid før de finurlige men fængende rytmestrukturer sidder fast i baghovedet. Der er en masse fede, ideer og en masse småting der altid foregår, samtidig med at hovedstrukturen i numrene klapper derudaf. Fed sangskrivning af bandet.

Skiven her gav mig mere eller mindre samme følelse, som da jeg første gang hørte "Effigy Of The Forgotten" med mægtige Suffocation. Det tegner godt for drengene i Decrepit Birth. De har med "…And Time Begins" leveret en monster skive, der nok skal give genlyd verden over. Jeg glæder mig til at høre mere vildt death metal fra deres side!