Death Triumphant Life In The Middle Of Nothing [Selv finansieret 2003]
Dette band stammer fra Rusland og leverer mørkt og koldt black metal i bedste nordiske stil. Det er som om at den desperation der var at spore hos de tidlige nordiske black metal bands. Lever i bedste velgående i østlandene. De formår i hvert fald at udgive album på album med fedt og pågående black metal, som det vi hørte fra Norge og Sverige i start og midt halvfemserne.
Death Triumphant byder på iskolde, ambiente, næsten drævende guitar landskaber af stinkende ond atmosfære. Guitaren leverer det ende følelsesladede riff efter det andet. Tempoet er for det meste helt i bund og det skaber en ond og melankolsk atmosfære. Trommerne leverer standard perkussion, når vi snakker black metal. Der bliver leveret udmærkede rytmestrukturer, men intet ud over det sædvanlige, men det behøves heller ikke i denne sammenhæng.
Vokalen betyder alt for bandet, det er den, der sammen med guitaren bærer musikken. Den ligger meget tæt op ad en hvis Nocturno Cultos udgydelser. Ond, kold og fuld af had. Det er lang tid siden at jeg har hørt sådan en passioneret vokal.
Der er ikke det mindste originale over "Life In The Middle Of Nothing". En kort og retfærdig beskrivelse, ville være en suveræn sammensmeltning af "Transilvanian Hunger" og "Panzerfaust". Og med de 2 klassikere i baghovedet kan du vel selv regne ud, hvilken klasse og ondskab dette udspil besidder. Hold øje med navnet Death Triumphant, det kommer i snart til at høre meget mere til!
8/10