As It Burns Mortal Dusk [Cold Blood Industries 2003]
Damn, det er sjældent jeg har hørt så meget fedt materiale på et album, blive udnyttet så dårligt. Som det er tilfældet på "Mortal Dusk". Hollænderne leverer rigtigt mange fede ting og har også en del fede ideer, men det virker sgu ikke i denne sammenhæng.
Der bliver lagt an med brutalt death metal, med meget thrashede riffs. Til tider ryger der lidt black metal indover, og det er heller ikke så ringe. Vokalen er ganske habil, growlet er måske lidt halvkedeligt, men skriget er sgu meget fedt.
Dog prøver bandet også at indarbejde stemningsflader, hele tiden og igen og så falder korthuset sgu sammen. Både keyboardet, som i øvrigt lyder ad helvede til, og det melodiske guitarspil sutter røv. Også vokalistens halv hvisken/stønnen holder ikke en meter.
Når bliver klappet derudaf uden alt stemningspisset, så er musikken udmærket. Dog ikke alt for original eller gennemtænkt, men man kan holde til at lytte på det. Men så snart der skal være stemning på drengen, så virker det ikke en meter.
Umiddelbart tror jeg både at bandet halter sangskrivnings- og evnemæssigt, de kan sgu ikke gennemføre de ting de gerne vil. Jeg kan ikke forstå et ellers så fedt label, som CBI vil bruge tid på dette, det sætter sgu også dem i et dårligt lys. Dog er det fedt at se et lidt utraditionelt cover artwork fra Jacek Wisniewski Dårligt, kedeligt og uholdbart musik.
3/10