7th Nemesis/Punishment – Chronicles Of Sickness [Skull Fucked Prod. 2003]

Så er et af de fedeste nye franske bands jeg har hørt i et stykke tid klar med nyt materiale. Jeg havde deres debut demo "7th Legion" under kniven for et stykke tid siden, og det var sgu en fed gang death metal. Nu er de klar med fire numre på denne split, hvor, det for mig ubeskrevne blad, Punishment leverer 6 numre.

Skiven starter med 7th Nemesis. Den står stadig på tungt og brutalt death metal. Det umiddelbare forbillede er Morbid Angel, men bandet er kommet en lang vej det sidste års tid. Bandet har fundet sin egen lille niche og er blevet meget mere komplekse hvad angår sangskrivning. Det tekniske niveau er også vokset, der bliver faktisk budt på mange små lækkerier. Dog er det fusion-jazzede sjov, der er inde over nummeret ’Blood Drops In Heaven’, lidt for mærkeligt og ødelægger mere end det gavner. Bandet er bedst når den står på brutalt, teknisk og hæsblæsende death metal. Og så er den meget varierende vokal sgu også fed.

Punishment er fra Østrig og leverer tungt og grindende death metal. Hele tiden skifter det fra tungt US death lydende, med en del Bolt Thrower riffs, death metal. Til noget mere grindende stuff. Der er fede hårdtslående riffs og grum vokal. Trommerne klapper også igennem og bassen pumper. Desværre vil bandet hele tiden skabe fede stemninger med rolige parter, hvor der bliver leveret en del melodi. Det er ikke så fedt, da det dræber det momentum, som bandet ellers får bygget op. Punishment har helt sikkert nogle gode ideer og udfører også en del af dem. Numrene har bare tendens til at blive for lange og for uinteressante. Næh hold jer til smadret, det virker, det lyder sgu lidt henad Terrorizer!

Det er 2 temmelig interessante bands der viser deres kunnen på "Chronicles Of sickness". 7th Nemesis holder hele vejen igennem, med deres knusende death metal, de går en stor fremtid i møde. Punishment er endnu lidt vaklende i deres stil, men byder på en del interessante ting. Så tjek skiven, du bliver positivt overrasket hvis brutalt death metal siger dig det mindste.

7/10