M.O.D. The Rebel You Love To Hate [Nuclear Blast/VME 2003]
Endnu engang slår Method Of Destruction hårdt til. Anført af en veloplagt Billy Milano, skal alt i den lille mands verden have en på frakken.
Stilen kan vel med rette kaldes crossover anno 2003. Der er en del parodier på skiven, så der bliver hevet lidt forskellige stilarter en fra højre venstre. Især storsvingende rap metal står for skud, hvem mon for turen i Rage Against The Mac Machine. Dog hænger det hip hoppede lettere funky feel ved igennem hele skiven. Bassen er stor tung og svedig og bliver pumpet godt op og ned, baslyden er sgu fed. Guitararbejdet er også ganske habilt. Der bliver leveret alt fra aggressive smadder riffs til rockede riffs og fedt lead arbejde i Get Ready.
Vokalen fra Milano er også i top, den bliver leveret meget varieret men den sædvanlige stil, som er kendt fra gammelt M.O.D. og S.O.D. er nu den fedeste. Produktionen på skiven er også rigtigt fed. Jeg går ud fra det er Milano selv der har stået for den. Den er stor og fed og besidder masser af dynamik. Alle instrumenter har masser af plads og især bassen har et vidt spillerum og så er trommerne helvedes pågående.
Denne skive skal ikke tages for mere end den er. En sjov gang crossover der er tager pis på det meste, samtidig med at der selvfølgelig er en alvorlig pointe i teksterne, hr. Milano er vel samfundsbevidst. Der er masser af gode grin, der opvejer de musikalske udfoldelser, som ikke er videre nyskabende, men meget habile. Der en del bands igennem vridemaskinen. Der er f.eks. en del Biohazard over titelnummeret og De Men Of Stein skulle være en "hyldest" til Rammstein. Det her er sgu en skive til fest og grin. Og så skulle alle hip hoppere i det danske rige tvangsindlægges med Wigga i et par døgn.
7/10