Hearse – Dominion Reptilian [Hammerheart/Nordic Metal 2003]

Det ville være løgn at sige at Johan Liiva nyder laurbærrene, efter det vellykkede eventyr med Arch Enemy. Næh manden får fat i sin gamle kammerat fra Furbowl dagene Max Thornell. Max får så en af sine gamle venner med i bandet og så er Hearse klar til at rulle.

Selvom jeg ikke forventede mig alverden af bandet, så blev jeg sgu lidt skuffet. Hearse byder på råt melodisk old school death metal med en meget punket lyd. Lidt tynd og meget garageagtig, jeg synes slet ikke produktionen klæder musikken.

Det skal siges at der er meget godt guitararbejde på skiven. Især de rå melodier og de mange syrede leads sparker røv. I det store hele er musikken dog temmelig kedelig og uinteressant. Bandet prøver da godt nok at bringe lidt progressivitet ind i musikken, ved hjælp af anderledes rytmestrukturer og mange sjove breaks. Det virker bare ikke i min bog.

Vokalen fra Liiva er sgu heller ikke det fedeste jeg har hørt. Vokalen er en blanding imellem et growl og en råbende crossover vokal ting, og den er sgu belastende at høre på.

Hvis bandet tog på dette tidspunkt valgte at tage den endelige tur med ligvognen, ville det sgu ikke genere mig. Dette udspil er sgu røvpinligt på mange punkter. De eneste der kan fremhæves som positivt er meget af guitarspillet, resten på skiven er sgu for kedeligt.

3/10