Sanity’s Void – Law Of The Masses [Metal Inquisition Records 2002]

Så er der satme thrash på programmet. Skiven her består af Sanity’s Void's, som kommer fra Californien, demo fra 1994 og 3 live skæringer fra deres første gig i 1993.

De 4 numre som demoet består af. Smækker en god røvfuld velspillet Bay Area thrash ud af højtalerne. Der er en del fede riffs, der hænger ved, der bliver shredded på liv og løs. Trommerne smadrer godt af sted og bliver varieret godt. Bassen er også ganske hæderlig, den har god plads, men en lidt kraftigere og tungere lyd ville gøre underværker.

Vokalen er sprælsk satan. Et pågående skrig, der gør fra det dybe til det meget høje. Rigtig fed og distinktiv vokal.

De 3 live numre er også ganske fede. Lyden er okay uden at imponere og lidt mere publikumslarm, ville have bidraget gevaldigt til live stemningen. Der bliver leveret 2 af Sanity’s Void's egne numre, samt en udmærket version af Sepultura’s ’Desperate Cry’.

Det er en helt igennem i orden skive Sanity’s Void har leveret. Og demoet må også have skabt en del røre tilbage i 1994, for det er satme fedt. Så hvis hangen til god gammel thrash er tilstede, så er "Law Of The Masses’ anbefalelsesværdig!

7/10