Living Impaired Blossom And Decay [Living Impaired/Body Bag Records 200?]
Rigtigt fedt mid-tempo death metal hører vi ikke så meget til længere. Så når der indimellem kommer sådan et indslag i postkassen, så breder smilet sig på mit ansigt.
Living Impaired bevæger sig i området mid-tempo til lidt langsommere. Selvom der da en sjælden gang kommer godt kog i gryderne. Musikken bliver ført an af noget rigtigt fedt guitar. Nogle harske og meget fængende, til tider multi-dissonante riffs bliver rykket af. Under dem gemmer trommerne sig, de holder sammen med bassen, rytmerne i et hårdt greb. Der er mange temposkifts og en del fede og halvsjove breaks.
Vokalen bliver vekslet imellem et fedt og gutteralt growl og et højt og desperat skrig. Begge dele virker fint og er med til at udvide bandets dimensioner.
Kompositionerne er ganske fede, selvom der ikke bliver budt på noget nyt eller banebrydende. De hænger hurtigt ved og det er sgu svært at slippe skiven igen. Bandet byder også på 2 fede og interessante instrumental numre, der smadrer nådesløst derudaf. Fed og interessant skive, der byder på et genlyt med en lidt svunden stil, der fortjener at blive spillet af flere bands.
7/10