Halo – Body Of Light [Relapse/Target 2003]

Amerikanske Halo er godt nok en stor mundfuld. Bandet leverer ambient musik skabt med larmende guitarer smadret af overdrevet dissonans. Dommedags trommer der slæber sig af sted og leverer dræbende perkussion. Deroveni er der lagt en syg vokal, der til tider er hørt blidere i mit værste mareridt.

Det er sjældent at jeg begiver mig i kast med sådanne musik som dette. Og efter første gennemlytning havde jeg da også afskrevet skiven. Men efter at have brugt lang tid på Halo. Så har de faktisk givet mig megen fornøjelse.

Den dræbende tunge og meget mørke atmosfære, som udspillet er indhyllet i, er meget gribende. Stemningen er tungere end det tungeste doom/death, og næsten mere skræmmende end GGFH’s musik. Halo forstår at komponere nogle øredøvende støj infernoer, med meget få men effektive midler.

Skiven og stilen her, vil aldrig komme på min favorit liste. Men et lyt i ny og næ, når humøret er helt nede, er anbefalelsesværdigt. Sjældent har jeg hørt et band, gennemføre et så mørk og dystert angreb på livet.

7/10