Grimnismál – Vintervarsel [Grindcore Productions 2003]

Den her er skive er sgu svær at komme ind på livet af. Jeg har snart brugt 3 måneder på at grovlytte til den, og det er kun hver tredje gang jeg bliver helt opslugt i Grimnismál’s univers. "Vintervarsel" er et album, der med sine drømmende stemningsflader og dybe ambiente atmosfærer, har brug for 100% opmærksomhed, og det hjælper også meget at være i det rette humør.

Musikken er bygget op omkring et meget simpelt og melankolsk guitarspor, der griber fat om ens rygrad og holder ved. Uden om guitaren svæver drømmende og eventyrlige keyboard flader, der sætter en tilbage i tiden. Det er på samme tid meget sørgmodigt og smukt. Hrimner’s grumme hvisken, der kommer fra et sted hinsides, spøger også meget af tiden igennem albummet. Og vokalen sætter med sin mystisk prikken over i’et. I baggrunden kører trommernes stille og rolige perkussion og danner en god bund, for den ambiente lyd.

Selv om skiven er musikalsk smuk og frembringer nogle vidunderlige og drømmende stemninger, så er det svært at komme i stemning, til at høre alle seks numre i træk. Nogle parter af numrene er for stillestående og opbygger de fantastiske stemninger for langsomt, og så kører man som lytter død i det. Det i de mere "uptempo" numre som ’I Skovens Dybe Stilhed’ og ’Cirklens Ender Samles’, hvor der sker lidt mere i, at det hele virker bedst. Et nummer som det lange og stille ’Vintervarsel’ er meget hårdt at tygge sig igennem. Men skal man drømme sig en tur tilbage i tiden, så er det på med "Vintervarsel" og lukke øjnene og lade musikken gøre sit arbejde.