The Zephyr – Fake Measured Smile [American Line/Under Drugs Prod. 2003)

Det musikalske helvede som mexicanske The Zephyr byder på, er ikke sådan at afkode. Thrash med masser af heavy metal og lidt progressivt jazz-fusion inde over. Det lyder som en stor mundfuld og det er det til tider også.

Musikken smasker af sted i et højt tempo. Guitarerne shredder det bedste de har lært. Trommerne grinder derudaf. Bassen klimprer ondt og vokalisten skriger og bam! Et sindsygt break og rytmen bliver skæv og takten endnu mere ved siden af og bassen leverer et lækkert jazzet lead. Samtidig med at dobbeltstortrommerne stadig får tæsk.

Sådan kører den hele vejen igennem og enten henrykker det eller forvirrer lytteren. Hvis man hengiver sig til albummet, så er der lagt op til seriøst headbang. For under alt den sindssyge teknik og de vilde temposkift. Så ligger der gedigne heavy metal/thrash numre, som er gode at ryste håret til.

Sangskrivningen er helt i orden, for der lyder som om at gutterne ved hvad de laver hele vejen igennem. Og bare det kræver noget overblik. Dog ville det have gjort underværker, hvis lyden havde været lidt mere kraftfuld.

Den eneste ting jeg ikke kan forstå, er den lange ventetid fra det sidste nummer. Til det "hemmelige" nummer, det fede cover af Black Sabbath’s ’Neon Knights’. Det nummer er anden gang på skiven de hengiver sig til deres favorit band. Da de i slutningen af nummeret ’Just To Rise Again’ også hengiver sig til Black Sabbath. Fed og meget udfordrende skive med masser af fed musik og fee vokal, samt nogle over the top kompositioner.