Slain/Worthless Mass World Suicide [Christcrusher 2003]
Slain, som er det første band på denne split stammer fra Portugal og leverer en dyster gang ambient/dark wave. Nu er det meget sjældent at 100% rent elektronisk musik tiltaler undertegnede. Jeg kan dog heller ikke rigtigt finde mig tilrette med Slain. Dog leverer bandet nogle helt utrolige stemninger. Kolde, misantropiske og fulde af had til alting.
Slain's musik er det perfekte soundtrack til selvmord. Det trækker alt håb ud af lytteren og efterlader en, sunket sammen på gulvet. De mørke maskinelle lyde er foruroligende og for at slippe ud af helvedet, er der kun en udvej
Worthless derimod, leverer hårdkogt black metal, som om at der ikke er en dag i morgen. Det ene cirka 10 minutter lange nummer har afsæt i den norske scene. Og sviner vores ører til med mørk og kold atmosfære. Der bliver leveret nogle fede riffs, man dog ikke kan kalde helt originale. Men de virker også alt for fedt i denne sammenhæng. Vokalen der er godt gemt i mixet er også suveræn kold og forstyrrende. Og så er The Torture Of Remorse et godt eksempel på, at man sagtens kan bruge end trommemaskine, uden at det lyder ad helvede til.
Splitten her er alle pengene værd på grund af nummeret med Worthless. Men hvis du både er til dark ambient og black metal, så er båndet sgu prisløst. Jeg anbefaler Worthless (som nu er opløst, men medlemmerne huserer nu under navnet Paragon impure, der skulle være mere ekstremt!). Det er sgu fee og koldt black metal.
8/10