Odium Blood [Christcrusher Productions 2003]
Dette engelske black metal band består af P. knight. Og denne indspilning stammer tilbage fra 1998 og blev på et tidspunkt, udgivet på en meget limiteret CDr. Nu er der så udkommet en båndversion, og det kan alle os der ikke fik fat i CDren være glade for.
På coveret, under titlen "Blood", står der "Minimalistic Raw Black Metal". Den ordlyd beskriver Odiums musik perfekt.
Enkle larmende guitariffs bliver kastet op fra helvedes dyb. Riffene er grimme og fulde af had, de arbejder sig stille og roligt hen imod afgrunden. Dystre og ambiente, de skaber en rigtig fed og ildevarslende atmosfære. Trommespillet er meget afdæmpet, men ligger en perfekt bund for guitarens skærmydsler. Takterne bliver holdt enkle og nogenlunde tight.
Der er ingen vokal på nogle af numrene. Musikken snakker for sig selv, dystert, hele tiden gående imod afgrunden. Stemningen er mørk og hele tiden tror man noget grimt venter om hjørnet. Musikken er på trods af sit stille og rolige tempo, meget intens og fængende.
Kompositionerne er godt opbyggede og selvom de ligger i samme spor, så bliver det ikke kedeligt. Den mørke skramlende lyd, passer også godt til den overordnede stemning. Den halve time som båndet varer, lader en hengive sig til den tilstand og skaber den stemning. Som er meningen med denne musikstil, Odium fanger essensen af black metal, en meget bevægende udgivelse.
9/10