Horned God Chaos, Bringer Of All Revelations [Listenable/Target 2004]
Endnu et brasiliansk band er gearet op til at smadre den internationale death metal scene, med møg brutalt og lynhurtigt death metal.
Horned God er hvor Rebaelliun (RIP) guitarist Fabiano Penna huserer. Og han har altid haft øre og evne for hurtige og tekniske riffs. Samt lynhurtige og vilde leads. Det er også hvad den står på i Horned God, selvom Horned Gods musik, virker noget mere velovervejet og varieret. End tilfældet var med Rebaelliun.
Kompositionerne er godt varierede. Der er masser af temposkift, der bliver gjort brug af en del riffs, uden at det bliver for mange og for halsbrækkende. Og så bliver der leveret mange smadder guitar leads.
Vokalisten leverer også en grum og varierer godt imellem helvedes dyb growl og monster skrig. Selvom trommespillet er meget hurtigt, så bliver det varieret godt og der er masser af temposkift, det er ikke bare et langt blastbeat, som man lidt for ofte hører. Der er masser af teknik blandet ind i spillet, og de mange breaks og fills hjælper gevaldigt til at holde interessen fanget.
Efter de første par lyt havde jeg blankt afskrevet Horned God, som endnu et unuanceret brasilianer band. Men da jeg igen fandt skiven frem fra skammekrogen, så blev jeg positivt overrasket over variationen og nuancerne i musikken. Samtidigt med at det hele er skånselsløst brutalt. Forhåbentligt kommer Horned God til at sætte en standard, så den til tider lidt for monotone lynhurtige død, går lidt i sig selv igen. Så ud og tjek denne nye skive ud, samt bandet første "Absit". Den skal jeg i hvert fald ud og finde!
8/10