Exodus – Tempo Of The Damned [Nuclear Blast/VME 2004]

Man skal have været noget af et svin, hvis man ikke havde set frem til at høre. Denne længe ventede nye ofring fra Exodus, thrashen’s gudfædre.

Nu er skiven her så endelig og byder på 10 hårdtpumpede Exodus numre. Bandet kører videre i samme rille som altid. Dog er der kommet lidt mere energi og intensitet på drengen, sammenlignet med de sidste par skiver, før bandet gik i opløsning i starten af halvfemserne. Den genkomne vokalist Steve Souza gør også sit til at skiven skal blive en succes. Han leverer den bedste og mest varierede vokal præstation i sin karriere.

Hunolt og Hunt har også haft fingrene dybt i posen med riffs og fundet en masse smadrende guitarlege frem. Meget af guitararbejdet er sylespidst og spidder alt. Fuck hvor trykker de 2 seks-strengere den af, og shredder det bedste de har lært.

Numrene er skrevet i bedste Exodus stil, progression er der ikke meget af. Selvfølgelig er de originale medlemmer blevet meget bedre musikere og den "nye" bassist Gibson smadrer også pænt på sin bas. Bandet virker også meget sammenspillet og klar til at dræbe.

De har også fået en killer lyd af Andy Sneap. Det lyder som Exodus og har den gamle Bay Area stemning uden at lyde støvet. Der er sgu knald på produktionen.

Desværre er der smidt lidt for mange numre på skiven, hvis alle 10 tracks var røvfede ville det ikke gøre noget. Men de 2 numre som Gary Holt har taget med sig fra Wardance (’Sealed With A Fist’ og ’Throwing Down’) er sgu for kedelige og langtrukne og besidder ikke Exodus energien. Det er satme synd de er på. Men det bliver næsten opvejet af ny indspilningen af ’Impaler’, det klassiske nummer fra "Bonded By Blood" indspilningen, der hidtil kun er blevet brugt live. Der er knald på det nummer og så hører vi også Kirk Hammet’s (original Exodus guitarist) riffs, som han senere bruger i Metallica’s ’Trapped Under Ice’, sjovt nok.

"Tempo Of The Damned" består eksamen selvom det ikke helt er som det gamle Exodus, så er det sgu fedt og besidder energi og atmosfære fra slut firserne. Det er sgu en kanon skive!

8/10