VA – Contaminated VI [Relapse/Target 2004]

Der er som regel valuta for pengene, når Relapse Records smider deres samplere på gaden. Det er der også denne gang, hvor vi er nået til del 6 i "Contaminated" serien.

2 skiver med henholdsvis 18 og 21 skæringer, fra størstedelen af Relapse’s bands. Vi bliver budt på alle tænkelige og utænkelige genrer, undtagen heavy/power metal og black metal, som det lader til at Relapse ikke vil røre. Men alt fra hardcore præget grind, til crossover til stoner til overbrutalt death metal til det mærkeligste ambiente/elektroniske musik, ja Relapse spænder vidt.

Sampleren er perfekt til at gå på opdagelse i den ekstreme musiks verden, På grund af de mange bands og de mange stilarter. Det er faktisk svært at tro at et label kan spænde så vidt. De eneste unikke ting man kan finde på skiven, er demo optagelser til kommende albums, men det er selvfølgelig også sjovt nok. Men nok ikke en ubetinget grund til at smide pengene for at få et demo til en kommende skive, med sit favorit band.

Af hardhittere på skiven kan nævnes Nile, Dillenger Escape Plan, Skinless, Bongzilla, High On Fire, Exhumed osv. Den største skuffelse er demo nummeret ’Subconsciously Enslaved’, som er med Suffocation. Hvis det kendetegner stilen på den kommende skive, så er jeg lidt bange. Men alt i alt et par fede skiver, hvor man får noget for pengene, samt et indblik i Relapse Records’ rooster.

-