cfelogo.jpg (20336 bytes)

Da jeg sidste år modtog Cause For Effect's mini album "PQ-2" blev der vendt op og ned på min hverdag. Jeg havde ikke troet at jeg nogensinde skulle høre noget så sindssygt som drengenes jazzy grindcore. Da det finske band også kun består af 2 medlemmer var der en del spørgsmål som jeg skulle have svar på. Det er bandets superfede bassist og vokalist Toumo som har svaret på spørgsmålene.

Vil du fortælle noget om de 2 hoveder bag Cause For Effect

Okay, jeg spiller bas og growler imens Ari spiller trommer. Vi har spillet sammen siden 1992 og igennem årene, har vores stil ændret sig fra traditionel metal til noget mere crossover orienteret. De sidste par år har det en slags fusions metal. Jeg har spillet bas siden 1988 og Ari’s karriere som trommeslager startede i 1990. Vi har begge været med i andre bands før Cause For Effect og der er også nogle side projekter. I disse dage spiller både Ari og jeg i et death metal band ved navn Uttervoid (http//www.uttervoid.com) og Ari har også et rockband ved navn Klaus.

Vil du forælle os bandets historie

Som jeg skrev før, har vi spillet sammen siden 1992. Vi har udgivet en bunke splits med andre bands og en fuld længde CD og en mini CD. I de første 4 år havde vi også en guitarist og derefter hjalp min bror os i 2 år som session guitarist. Han valgte dog at forlade bandet i 1999, på grund af tidsmangel og sit eget band. Vi valgte derefter at fortsætte som en duo. Vi har været på 2 tours, hvor den første var i Tyskland i efteråret 1998 (2½ uge). Nummer 2 var i sommeren 2001 og den gik igennem Polen, Tjekkiet, Tyskland og Belgien (2 uger).

cfeband.jpg (29894 bytes)Ari og Toumo

Hvis du også vil fortælle lidt om hver Cause Of Effect udgivelse, tror jeg at der er mange som bliver glade

Cause For Effect/Noise Waste split 7" EP (Merwi Records, Finland - 1995) Det var vores første officielle udgivelse, vi var meget spændte på den og dengang spillede vi hidsigt hardcore/metal crossover.

Cause For Effect: "Nuclear Blues Tape" EP (Upgroud Records, Spanien – 1997) Det var en ide vi havde om at studio indspille vores demo fra 1995. Det var den første rock ’n’ grind udgivelse fra os.

Cause For Effect/Utter Bastard split 3" MCD (Hostile Regression Records, Finland – 1998) Det var en meget hurtig og meget intens rock grind udgivelse.

Cause For Effect/Onanizer split 7" EP (Machismo Productions, Autralien – 1999) Den består af sange fra vores fuldlængde studio session, så disse skæringer er også at finde på vores debut fuldlængde album. Pladeselskabet bag udgivelsen var meget hurtige, det tog dem kun 2 måneder at udgive skiven.

Cause For Effect: "Fast Material" CD (Ecocentric Records, Tyskland – 2000) Denne her var meget lang tid undervejs. Vi indspillede materialet i september 1998, på 5 dage. Jeg spillede både guitar og bas. Men på grund af uheld (vi var nødt til at finde et nyt label til albummet, da det som skulle have udgivet det, ikke havde penge til det alligevel) skulle vi vente 2 år på at få det udgivet. Men det kom og jeg synes stadig at dette er et af de hurtigste og mest intense grindcore albums som nogensinde er lavet. Vi udviklede rock grind til toppen og siden er har vi ændret musikken til noget mere jazzy metal.

Cause For Effect: "PQ-2" MCD (Ubble Gubble Records, Sverige – 2001) Vores seneste og bedste skive. Den blev indspillet i november 1999, men vi skiftede undervejs label (samme historie som med "Fast Material"). Skiven udkom i august 2001 og det er vores første fusions grind/jazz album. Det er også vores første album uden guitar. Så vi var meget nervøse i studiet, fordi vi vidste ikke rigtigt hvad vi ville og hvordan det skulle lyde. Men da vi havde indspilningen imellem vores hænder, tænkte at dette var noget som aldrig var hørt før. Vi var rigtigt spændte, det er vi faktisk stadige.

Hvordan vil i selv beskrive jeres musik

Jeg har prøvet at finde en let beskrivelse, men det er ikke så lige til. Men jeg synes at fusions grindcore passer meget godt. Det er jo hurtigt grindcore parret med teknisk og progressivt spil og influenser fra rock/jazz/metal/punk/hardcore/funk osv…

Hvad inspirer dig når du laver musikken

Musikken i sig selv, trangen til at skabe noget som lyder unikt.

Teksterne lader til at være rimeligt politiske, er det noget som står dit hjerte nært

Jeg har altid kunne lide denne slags tekster. Tilbage i 80’erne var der mange metal bands som havde noget vigtigt at sige og især Napalm Death’s tekster fik min fulde interesse. Jeg prøver derfor at lave nogle tekster i samme stil, dog med nogle simplere ord. Det er fedt at have nogle få linier med ord og have en tanke og en ide i det. Jeg vil ikke forklare noget om dem her, det vil overlade til lytterne/læserne.

Det er lidt usædvanligt at et band kun består af en bassist/vokalist og en trommeslager, hvorfor er det kun jer 2

Efter at min bror besluttede at forlade bandet, prøvede vi at finde en ny guitarist men kun halvhjertet. Det var fedt at have min bror i bandet og vi havde en fed tid, han hjalp os også på vores tour i Tyskland. Så ideen om at finde en ny person til bandet føltes ikke så fed, så efter et par måneder besluttede vi os for at fortsætte uden guitar. På det tidspunkt var det et tvungent valg men også en sjov ide til at skabe noget mærkeligt og rigtigt originalt.

Hvad er ideen bag coveret til "PQ-2" og er der en mening med det

Det er affaldsspande som løber! Det er bare en ikke så seriøs ide som fik os til at grine.

I har formået at skabe en rigtig stor og fed lyd på "PQ-2", hvordan opnåede i den

Det var et godt studio, en god engineer og 2 basser, en ren og en forvrænget, sådan skete det. Vi diskuterede meget med vores engineer om vores lyd, og vi besluttede at gøre det på den måde og det virkede.

I er på vej til at udgive en ny fuldlængde, vil i fortælle noget om den

Den bliver udgivet senere på året (interviewet blev lavet i 2001 og det var meningen at Extremist Records skulle have udgivet albummet, men de er siden sprunget fra og albummet er endnu ikke blevet udgivet, red). Vi blev færdige med indspilningerne for en måned siden og den lyder meget som "PQ-2". Endog bedre og så er den både hurtigere, mere kompleks, mere teknisk og sjovere. Den består af 42 numre på 31:13 minutter og det tog os 5 dage fra vi startede til vi var færdige med masteringen.

Hvorfor skal folk tjekke Cause For Effect ud

Hvis man er på udkig efter noget friskt og anderledes så er det bare med at komme i gang! Vi står for velspillet, hurtigt, intenst og sjovt på samme tid. Der er ikke et andet band som lyder ligesom Cause For Effect!

Er der en stor grind scene i Finland, eller er i bare et af få bands

Der er bare nogle få som Rotten Sound, Harsh, Irritate og nogle andre, men kvaliteten er virkelig god.

På et band billede har Ari en Celtic Frost t-shirt på og du har et Napalm Death patch på din cowboy jakke, er i begge inde i den gamle death metal scene

Vi har begge lyttet til metal siden 1983/84, så vi er udmærket bekendte med thrash/speed/death/black scenen. Vi elsker de gamle 80’er bands, men også nyt og moderne metal.

Har i nogle nytårsfortsætter

Det skulle da lige at blive bedre på mit instrument og så at være en bedre person (der er sgu da ikke meget metal over at blive en bedre person, det forpulede sødsuppe pis er sgu da ikke værd at høre på, red!)

Hvad vil fremtiden bringe Cause For Effect

Vores anden fuldlængde CD og forhåbentligt nogle flere gigs her i Finland. Det ville også være fedt med en ny Europa tour, det er dog slet ikke sikkert endnu.

Vil i fortælle os jeres 3 favorit skiver gennem tiderne

Tuomo:

Napalm DeathFrom Enslavement To Obliteration

Morbid AngelCovenant

AutopsyMental Funeral

Ari:

Autopsy – Alt

Tak for interviewet og for at bringe noget nyt og anderledes musik ind i mit hjem, hvis du har noget at tilføje, så værsgo!

Tak for interviewet!