BE_LOGO.jpg (7663 bytes)

Da jeg første gang hørte Beheaded's mini album "Resurgence Of Oblivion" var jeg solgt. De maltesiske drenges møghårde death metal var sgu noget der rykkede. Tidligere på året udkom så bandets anden fuldlængde skive "Recounts Of Disembodiment" og det var den perfekte videreførelse af stilen fra "Resurgence Of Oblivion". Så efter bandets veloverståede USA tour fik jeg fat i guitarist Omar Grech, som nådesløst svarede på mine spørgsmål. 

BE_pic.jpg (35690 bytes)

Vil du starte med at introducere dig selv og resten af bandet

Først hej Anders og alle læsere af Nocturnal Horde! Mit navn er Omar Grech og jeg spiller guitar i Beheaded, et death/grind band fra Malta. Resten af bandet er trommeslager Chris Brincat, guitarist David Bugeja, bassist David Cachia og den for nylig tilføjede vokalist Conrad Borg.

Hvordan startede dit metal eventyr, hvilket metal band lyttede du til først, hvad er der specielt ved death metal og hvorfor hang death metallen ved

Jeg begyndte at lytte til metal i en alder af 12 år. Dengang var det bands som Iron Maiden og Dio som rykkede. Derefter ville jeg høre tungere og hurtigere ting. Og så startede lavinen ellers at rulle. Det første death metal band som jeg hørte var Obituary, og jeg var hooked. Alle i Beheaded har nu været i death metal scenen i mere end 10 år, og musikken er blevet en del af vores DNA.

Selvom i er signet på det danske label Mighty Music, tror jeg sgu ikke at alt for mange danskere kender jer. Så vil du fortælle os jeres band historie

Okay, her er så Beheaded’s historie til dem som endnu ikke kender bandet; Bandet blev dannet i 1991 af Chris Brincat (trommer) og David Bugeja (guitar). Line uppet var rimeligt ustabilt i de tidlige år. Der blev indspillet et demo med titlen "Souldead" i 1995. Dette demo fik en del opmærksomhed i undergrunden og fik en del gode anmeldelser. Det var også et stort hit blandt tape traders. Bandet blev derefter fanget af det svenske label X-Treme Records, som udgav debut skiven "Perpetual Mockery". Derefter fulgte en tour i 1998, hvor vi fik chancen for at spille 5 gange med Vader. Derudover spillede vi også shows med Dying Fetus, Deranged, Defaced Creation, Fleshless osv. Nu var tiden inde til at finde et nyt label. I 1999 blev der indspillet en 5 tracks promo CD, som blev sendt til en del labels. Dette fangede interessen hos Mighty Music som signede os. Promoen blev udgivet som mini albummet "Resurgence Of Oblivion". Derefter fulgte en europæisk tour med Anasarca i 2001. Året 2002 bød på udgivelsen af vores nye album på Mighty Music "Recounts Of Disembodiment". I USA var det Forever Underground der stod for udgivelsen. Herefter i april og maj var på tour i USA med Putrilage og Leukorrhea for at promovere den nye skive. Derefter rejste vi til Tyskland og spillede på Fuck The Commerce V, hvilket var en af vores allerbedste live oplevelser for os.

Vil du fortælle lidt om jeres tidligere udgivelser

Beheaded’s første indspilning var "Souldead" demoet som blev udgivet i 1995. Det blev sendt til utallige magasiner, labels, radio stationer osv. rundt omkring i verden. "Souldead" havde en meget positiv indflydelse på undergrunden og blev lovprist i mange anmeldelser og blev også meget populær i tape trader miljøet. Det var også det demo bånd som sikrede os vores første kontrakt med X-Treme Records.

Vores første album var "Perpetual Mockery" som blev indspillet i 1996, men først blev udgivet i 1998. "Perpetual Mockery" var en fortsættelse af den death metal tilgang, som vi havde under demo dagene. Det handler faktisk om melodiske passager blandet med brutalt death/grind. Lyden på albummet er ikke sensationel, men vi fik en del gode anmeldelser, blandt andet 4K i Kerrang og en rigtig god anmeldelse i Terrorizer. "Perpetual Mockery" er en god balance imellem europæisk death metal og den som stammer fra den amerikanske undergrund.

I år 2000 udgav vi "Resurgence Of Oblivion" mini albummet. De 5 skæringer som er præsenteret på "Resurgence Of Oblivion" stammer originalt fra vores promo CD. som blev indspillet i 1999, efter vi havde afsluttet vores kontakt med X-Treme Records. Promoen blev sendt til en masse labels og var med til at sikre os en deal med Mighty Music. De 5 numre fra promoen blev så senere udgivet som "Resurgence Of Oblivion". Dette udspil markerede en stærkere stil fra os, melodien var blevet erstattet til fordel for mere brutalt, tungt og teknisk death metal.

Vores seneste album er "Recounts Of Disembodiment", som er en fortsættelse af stilen fra "Resurgence Of Oblivion". Dog med en noget bedre produktion, sammenlignet med mini albummet. Grunden til dette er først og fremmest fordi vi havde mere tid til rådighed under indspilningen af det nye album. Mini albummet blev indspillet på 3 dage, inklusiv mixningen. "Recounts Of Disembodiment" er et mix af brutalt death/grind blandet med knusende mid-tempo passager og tekniske stykker. Cover artworket er lavet japaneren Sho, og er den hidtil bedste vi har haft på en udgivelse. Albummet har fået ultra positive anmeldelser fra hele undergrunds scenen, samt en virkeligt opmuntrende 9/10 anmeldelse i Terrorizer. Reaktionerne fra live pøblen har også været fantastisk, det blev virkeligt bevist på Fuck The Commerce V.

Det nye album samt mini albummet er blevet udgivet i USA af Forever Underground, hvilket helt sikkert hjælper os med at sprede navnet i USA.

Da bandet blev dannet i 1991, hvilke influenser have i da og troede i på, at i ville nå så langt, som i er nået i dag

Jeg tror stadig at bandet har lang vej at gå, og vi synes selv vi er et stykke fra det sted, hvor vi gerne vil se bandet. Siden begyndelsen har Chris og David arbejdet meget hårdt for bandet, og nu ser vi endeligt nogle positive resultater. Men som jeg sagde før, har vi stadig et stykke at gå. I starten var vores influenser fra de tidlige halvfemseres death metal scene.

Er i tilfredse med "Recounts Of Disembodiment". Det er også ved at stykke tid siden i indspillede den, er det dejligt at de den udgivet

Albummet blev indspillet i juni 2001 og blev udgivet i februar 2002 af Mighty Music (og i marts i USA af Forever Underground). Cd’en er blevet godt modtaget af undergrunds scenen og er blevet lovprist for sine kvaliteter. Når alt kommer til alt er vi tilfredse med albummet, men vi vil gerne forbedre os på en del punkter, når det kommer til fremtidigt materiale.

Hvad kan Beheaded tilbyde sammenlignet med andre death metal acts

Efter min mening varierer vores materiale i forhold til det andre laver. Blandt andet på den måde som vi blander riffene ind i hinanden og ind i beatet. Vi prøver at lave musikken varieret, men stadig interessant for lytteren. Den måde hvorpå de knusende mid-tempo passager er placeret i forhold til de brutale parter, er også blevet godt modtaget under vores koncerter.

Vil du fortælle os noget om jeres tekster. Pointerne er godt gemte, så vil du fortælle lidt om jeres tekstmæssige temaer

Det er svært at give mening til teksterne, da de skildrer surreelle scenarioer. Teksterne er skrevet for lytterens skyld. I kan hver især tolke dem på jeres egen måde. Tekster tager lang tid at afslutte, og hvis man bruger meget tid på at komme ind i dem. Vil man se at de inkorporer en del tanker.

Hvem skriver teksterne og hvad inspirerer jer når i skriver lyrikken

Teksterne bliver skrevet af mig og Dave. Teksterne er orienteret imod psykologiske iagttagelser af den naturlige svage menneskelige holdning. Der er ikke en bestemt inspirations kilde – De udspringer bare fra meget intenst tænkning. Vi er nu blevet vænnet til at skrive teksterne som vi gør. Nu arbejder vi meget på at variere teksterne fra hinanden og holde dem så interessante som muligt.

Jeres lyd er meget inspireret af den amerikanske death metal scene og specielt guderne Suffocation har sat sit præg på jeres musik. Hvad er der fedt ved den amerikanske death metal scene og Suffocation

Jeg synes at den amerikanske undergrund har masser af fede og brutale bands, som leverer materiale af høj klasse. Derfor har scenen været en inspirations kilde for mange andre bands. Den teknik og brutalitet som kendetegner Suffocation, er en milepæl i death metal scenen.

Hvordan vil du selv beskrive jeres musik, og vil i holde jer til jeres nuværende stil eller vil i udvikle den til det næste album

Intenst brutalt death metal i den amerikanske stil, med gutturale vokaler – Et mix af djævelsk hurtigt, knusende mid-tempo og tekniske passager. Vi er allerede begyndt at skrive materiale til det næste album. Det nye materiale er endnu mere ekstremt end det på "Recounts Of Disembodiment". Vi bruger nu 7 strengede guitarer og en 5 strenget bas, hvilket har gjort lyden meget solid. Vores trommeslager Chris er blevet endorset af Paiste Cymbals, og han bliver også sponsoreret af Yamaha – Hans nye trommesæt ligner en forpulet fabrik, som laver tungt maskineri. Og tag mit ord for det, han banker lortet ud af det! Det nye materiale vil blive tungere og endnu hurtigere. Det er det mest brutale som vi hidtil har skrevet.

I har nu været på Mighty Music i et stykke tid, kan i lide selskabet og er i tilfredse med deres arbejde

Ja, vi har været signet på Mighty Music siden 1999. Jeg tror at både Mighty Music og os selv, skal putte noget mere arbejde i at skubbe bandet længere frem. Alt vores touren har været organiseret af os selv, igennem de kontakter vi har i scenen. Og i det havde Mighty Music ikke rigtigt nogen indflydelse. Derimod har Mighty Music været gode til at skaffe os interviews i diverse magasiner og webzines, som selvfølgelig hjælper med at udbrede bandets navn.

Hvilke skæringer på den nye skive er dine favoriter, og hvorfor vælger du dem som du gør

Mine favorit tracks er titeltracket og ’Fed Upon Odium’. Riffingen i begge numre er virkeligt stærke. Også fraseringen og vokal mønstrene giver skæringerne god vægt.

Hvorfor valgte i at bruge Beheaded som bandnavn, hvilke tanker gjorde i jer omkring jeres bandnavn

Navnet blev valgt ud fra en liste med andre navne som vi tænkte på at bruge på daværende tidspunkt. Jeg kan ikke huske hvem der kom på netop det navn, men vi var alle enige om at bruge det. Der er ikke en bestemt mening tilknyttet til navnet. Det er bare vores bandnavn, mere er der ikke i det.

I har valgt at bruge den japanske artist Sho som cover artist, hvorfor lige ham, og hvad kan i lide ved hans arbejde

Efter at vi havde indspillet materialet sidste år, begyndte vi at lede efter artwork som kunne bruges til vores udgivelse. Vi kiggede på rigtigt meget forskelligt artwork, men der var ikke rigtigt noget som tilfredsstillede os. Der var også nogle kunstnere som kom med forslag, men der kom ikke noget endeligt ud af det. I slutningen af processen mødte vi denne fantastiske japanske artist, som lavede de fede artwork. Han lavede det ud fra vores beskrivelser om hvad vi ville have og han gjorde det godt. Vi er 100% tilfredse med hans arbejde.

Hvad er ideen til track nummer 9 ’Spreading Contagion’, som er nogle forpulede irriterende lyde. Skulle i levere 10 skæringer, men kunne ikke komme på nogle ordentlige ideer, eller hvad er historien bag det

Først og fremmest, vi skulle ikke levere 10 tracks – Og vi kunne let have presset endnu et nummer på skiven. Vi besluttede os for at smide en lang intro på den sidste skæring ’Unbound’. Der har været delte meninger om ’Spreding Contagion’, nogle elsker det imens andre hader det. Du hører vist til den sidste kategori (hell yeah, red).

I spiller en meget populær form for death metal for tiden. Så derfor er der også 1000 andre bands som spiller en stil lig jeres. Hvad tilbyder Beheaded scenen og hvorfor skulle folk købe "Recounts Of Disembodiment" i stedet for de nye skiver fra Deeds Of Flesh eller Disgorge (US)

Efter min mening så har alle bands deres historie at fortælle. Og som jeg sagde tidligere i interviewet, så synes at den måde vi bruger riffene på, den måde de flyder ind i hinanden. Samt på den måde vi blander mid-tempo passagerne med de brutale parter, er anderledes end andre bands. Lyrikken samt de fede vokal mønstre er også ting som er værd at bemærke, samt de fede artwork.

Hvordan ser den maltesiske scene ud og er der andre bands udover Beheaded, som sparker seriøst røv

Death metallen scenen hernede er på vej opad. Der er bands som Lithomancy, Achiral, Aracnid, Canniria og mange andre som er ved at blive dannet. På den anden side, så er der ingen af de nævnte bands som er signet. Efter min mening skal de maltesiske bands gøre meget mere for at promovere sig selv uden for Malta. For tiden er der en masse unge tilhængere af scenen, og så det tyder på en lys fremtid.

Kender du nogle danske bands, og sparker de mere røv end de maltesiske

Den maltesiske scene er meget lille, så der er ingen formål med at sammenligne de 2 scener. Danske bands som er værd at kende er Iniquity, Withering Surface, Panzerchrist osv…

Hvad lyttede du til imens du svarede på dette interview

Coroner – "Grin"

Hvad er de fremtidige planer for Beheaded. Har i nogle tours forude og hvad med et besøg i Danmark

Nej der er ikke planlagt nogle tours for øjeblikket. Vi er jo lige kommet hjem fra vores USA tour, hvor vi spillede 20 shows. Vi fyrede den også af under Fuck The Commerce V. For tiden arbejder vi med vores nye growler, efter at vi splittede med Lawrence. Men hvis en eller anden velvillig sjæl kunne fixe nogle shows, samt betale for flybilletterne. Så ville vi være beæret over at slippe vores brutalitet løs. Nogle af sang titlerne til den kommende skive er: ’Scourging Repudiation’ og ’Vaults Of Ageless Pain’, bare for at nævne to.

Vil du fortælle os dine 3 all time favorit skiver

SlayerReign In Blood

Malevolent CreationEternal

SuffocationEffigy Of The Forgotten

Tak fordi du gav dig tid til at svare på dette interview. Hvis du har noget at tilføje, så værsgo

Tak for interviewet, det er påskønnet. Alle som vil vide noget mere kan besøge vores website www.beheaded.com. Få fat i "Recounts Of Disembodiment" for at høre hvad beheaded har at byde på. Indtil da; Brutale hilsner fra BEHEADED!!