ReCollection 2 – Relapse Video Collection [Relapse/Target 2004]

De her opsamlinger af et labels videoer plejer at byde på både interessante og meget uinteressante bands. Da de fleste store labels, som også er dem der har råd til at lave sådanne ting, har et meget blandet spekter af metal bands. Her har Relapse Records med tiden, dog fået det indsnævret til at omhandle de samme ting. Brutale larmende noise/hard/grindcore bands blandet med noget rigtigt deah metal. Det betyder dog også at det kun er fans af Relapse Records’ "stilen" der får fuldt udbytte af skiven her.

Vi får at se videoer fra fede bands som Mastodon, Neurosis, Burnt By The Sun, The End også videre, alle bands som repræsenterer Relapse stilen på bedste vis. Af death metal står den på Nile, Dying Fetus, Skinless og Suffocation, og de leverer sgu alle varen. Det gør de andre bands for den sag skyld også. Af helt mærkelige bands er Dysrhythmia, som dog har en fed bassist og Vidnaobmana og til sidst står Amorphis får den dystre side af DVD’en.

Med numre som ’From Sacrifice To Survival, ’One Shot One Kill’, ’My Kantele’, ’Forlani’, ’The Descent’ og så videre, bliver der budt på de fede numre, fra de involverede bands og det spiller altid.

Det er fedt med sådanne video kompilationer, især nu om dage, hvor man med DVD’en kan skippe effektivt imellem numre, sammenlignet med VHS dagene hvor man skulle bruge endeløs tid på at spole frem og tilbage imellem de fede numre. Men det jeg var ved at skrive, var at det er fedt med sådanne udgivelser her. Især på vore breddegrader hvor der ikke er så meget metal i fjerneren. Der er selvfølgelig "Metal Svisj" på NRK 2, men det er et satans lille område af skærmen videoen kører på. Og så bliver man belemret med diverse nordmænds sms beskeder. Samt man er offer for deres dårlige musik smag og den samme video er ofte før vist 3 gange på 3 timer, det holder heller ikke.

Alle folk med sympati for Relapse for fuld røvfuld med denne skive. Andre vil måske være lidt betænkelige, da det ikke er alt der er lige tilgængeligt på skiven. Men jeg synes sgu at initiativet og blandingen af numre og bands er fed.

8/10