Greenfly – Hidden Pleasures Of A NonExistent Reality [Morbid Records 2003]

Så er dette spanske band klar med deres første skive. Bandet blev originalt dannet tilbage i 1992, men har i en år række været begravet men er nu genopstået. Blandt medlemmernes andre bands kan nævnes Haemorrhage og Machetazo, så er i advaret.

Inspirationen til denne skive skal findes i gammelt death metal og gammelt death/grind. Jeg synes især at Impetigo spøger en del i baggrunden og det gør jo absolut intet. Udover de grimme brutale elementer, som er bandets fortrukne. Så er der også lidt melodi inde over. Dog aldrig den smukke nye svenske form, snarere melodien fra den gamle svenske skole.

Musikerne klarer deres opgave glimrende og kaster de grimme, tunge og brutale riffs fedt af sted og melodierne bliver også eksekveret med sikker hånd. Bassen bliver også håndteret habilt, men kunne dog godt have brugt lidt mere plads i lydbilledet. Og så er det sgu lækkert at høre mudrede stortrommer uden triggers. Trommespillet er i øvrigt også ganske habilt, uden de store afvigelser.

For en gang brutalt og temmelig originalt death metal så er Greenfly sgu bandet. De leverer den traditionelle tunge US death metal blandet med en god røvfuld death/grind og så noget godt gammelt svenskerdød. Og selvom det hele ikke er lige tight eller velspillet, så er dette sgu en klasseskive. Og når man kan levere klassikeren ’Born Dead’ med sådan en energi og entusiasme som drengerne gør så ved man at sjælen er med i det. Derudover så er vokalerne satme også fede, gylpende, skrigende, growlende og langt ude.

VIII